Panikangst

Panikangst er tilbagevendende og uforudsigelige anfald af voldsom angst – såkaldte panikanfald.

Der kan være stor forskel i hyppigheden og voldsomheden af de enkelte panikanfald. Hyppigheden kan variere fra et til flere anfald om dagen, til et om ugen eller hver måned.

Panikanfaldene vil, afhængigt af sværhedsgrad, ledsages af enkelte eller flere af følgende symptomer:

• Hjertebanken
• Øget puls
• Åndedrætsbesvær
• Smerter i eller trykken for brystet
• Kvalme eller uro i maven
• Svimmelhed
• Sveden over hele kroppen
• Rysten
• Mundtørhed
• Sovende eller ”prikkende” fornemmelser i kroppen
• Uvirkelighedsfølelse
• Frygt for at miste kontrollen og for at blive sindssyg
• Dødsangst

Oftest udvikles der både en angst for at få disse panikanfald og en angst for, at anfaldene er tegn på alvorlig sygdom. Derfor udvikler nogle panikangste en mere eller mindre konstant sygdomsangst, hvor de har en vedvarende oplevelse af at have en alvorlig sygdom. Kropslige fornemmelser og oplevelser bliver  tolket som symptomer på en sygdom, og bekræfter dermed angsten for sygdommen.