Hvad er helbredsangst?

Helbredsangst er overdreven optagethed af, om man har alvorlig sygdom, i en grad så det virker hæmmende på livsudfoldelsen.

Personer med helbredsangst har ofte meget af deres opmærksomhed rettet mod kropsfornemmelser, som kan afsløre tegn på sygdom. Det kan være:

• Hjertebanken
• Mavekneb
• Snurren i armene
• Hovedpine
• Andre kropsfornemmelser, som personen tolker som tegn på f.eks. blodprop eller kræft.

Kropsfornemmelserne forstærkes ofte i takt med bekymringen, fordi de er almindelige fysiske angstsymptomer.

Personer med helbredsangst er opsatte på at blive beroliget og få vished for, at der ikke er tale om alvorlige sygdomme. Derfor opsøger de gerne lægen, som efter en undersøgelse kan fortælle, at der ikke er lægelig mistanke om sygdom. Personen bliver dermed beroliget et stykke tid, hvorefter bekymringen starter forfra, hvilket atter medfører behov for at opsøge lægen for at blive beroliget.

Helbredsangste søger typisk informationer om sygdom og tilhørende symptomer, f.eks. på internettet, med henblik på at berolige sig selv. Desværre opleves oftest den modsatte effekt, idet det øger opmærksomheden mod kropsfornemmelserne, og personen finder nye symptomer og kropsfornemmelser, som skaber mere frygt.

Hvordan arbejder vi med helbredsangst?

Vi underviser den helbredsangste i de mekanismer, der skaber og fastholder angsten. Samtidig lytter vi opmærksomt og respektfuldt til personens egen oplevelse af angsten og den adfærd, som hører til.

Den helbredsangste og psykologen skaber i fællesskab et overblik over hvilke tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærd, som er tæt forbundet i at udgøre angstoplevelsen.

Herefter fokuseres på at personen får et mere hensigtsmæssigt forhold til sine tanker, følelser og kropsfornemmelser ved i højere grad at se dem som fænomener i sindet og kroppen, som personen ikke kan kontrollere eller undgå.  I stedet fokuseres på at personen arbejder med at ændre den adfærd, som fastholder helbredsangsten. Når personen er bevidst om, at opmærksomheden ligger på uønskede kropsfornemmelser, vendes opmærksomheden mod noget mere hensigtsmæssigt, nemlig at leve livet.

Hvad er målet?

Målet er, at personen efterhånden accepterer, at der ikke gives garantier for, at alvorlig sygdom kan undgås. I stedet fokuserer personen på at bruge sine kræfter og opmærksomhed på at engagere sig i et liv levet i overensstemmelse med personens mål og værdier.