Hvad siger tidligere kursister?

Her kan du læse anmeldelser fra tidligere kursister, der alle har det tilfælles, at de har deltaget i kursusforløb hos Jysk Psykologcenter. Her beretter de tidlige kursister om deres situation og oplevelsen af deres tid på centeret.

Møde Helle

Forsamtalen med psykologen fra Jysk Psykologcenter var en stærk og afgørende oplevelse for Helle.

Efter at være gået ned med stress, været sygemeldt i mere end 1 år, haft 2 samtaler med en psykoterapeut og 10 samtaler med en psykolog hørte den 35-årige Helle socialrådgiveren fra Jysk Psykologcenter fortælle om centerets kurser.

”Det var som om socialrådgiveren talte lige ind i mig”, siger Helle.

”Hun snakkede om hvordan stress kan udløse angst, om de mennesker der gik på kursus på Jysk Psykologcenter, om deres panikanfald, om hvordan skolen tog sig af deres angst, og det hele berørte mig meget dybt”.

Helle havde været inde i et langt og dårligt arbejdsforløb i en virksomhed, hvor chefen drev rovdrift på hendes evner og arbejdsindsats, og det blev efterhånden normalt, at hun arbejde mellem 50 og 70 timer om ugen på kontoret.

”Det endte med at jeg fik et ildebefindende, mens jeg var på arbejde, og jeg var tæt på at besvime. Min læge sagde det var stress, og sygemeldte mig i 14 dage. Inden de 14 dage var gået var jeg røget ind i en depression, så sygemeldingen blev forlænget”.

Udover sygemeldingen og noget medicin – som Helle sagde nej tak til – havde lægen ingen tilbud, og da Helle havde været sygemeldt et år, blev hun i 2007 fyret. Det var på det tidspunkt hun opsøgte en psykolog, og derefter meldte hun sig på et kursus på Center for Sundhed og Livsstil. Og det var der hun mødte socialrådgiveren fra Jysk Psykologcenter.

Forståelse og indsigt

Efter at have mødt socialrådgiveren ville Helle meget gerne på kursus på centeret, og hun var derfor til den obligatoriske forsamtale med en psykolog:

”Den samtale blev et vendepunkt i mit liv. Den varede en time, og i løbet af den time kom jeg længere ind til problemernes kerne, end jeg var nået i løbet af 10 samtaler med min ”egen”  psykolog.”

”Jeg blev faktisk så følelsesmæssigt påvirket, at jeg ikke kunne gå bagefter. Jeg måtte ligge på en sofa og sunde mig, inden jeg kunne køre bil”.

”Jeg blev under samtalen mødt med så megen forståelse og indsigt i lige netop den situation jeg var i, en forståelse og indsigt jeg aldrig havde mødt tidligere i mit sygdomsforløb. Det var stort”.

Basisviden

Selve kursusforløbet gav Helle en basisviden, som hun bruger hver eneste dag, og hun husker stadig flere af undervisernes sætninger helt klart. For eksempel:

– At leve i overensstemmelse med egne værdier
– At være venlig og omsorgsfuld over for mig selv.
– At tage ét skridts afstand fra mine tanker
– At være med det der er

”Og det sker stadig, at jeg hører undervisernes – Leifs, Anettes eller Jonnas – stemmer fra undervisningstimerne. Og jeg hører stadig de fortæller mig, hvordan jeg skal håndtere min angst.”

Accept

Helles angst blev udløst af et stort arbejdspres, og en chef der ikke passede på hende.

”Jeg har accepteret, at angsten i dag er en del af mig. Jeg er bevidst om det, og jeg prøver at holde op med at kæmpe imod angsten.”

Helle har erkendt, at hun lider af fobi for følelser. Det betyder, at hun er angst for at komme tæt på visse af sine egne følelser.

”Men via kurset på Jysk Psykologcenter lærte jeg hvad fobien kommer af, og den forståelse var enormt vigtig for mig”, siger Helle.

Mød Michael

Michael Pedersen levede med panikangst i 10 år, inden han kom på kursus på Jysk Psykologcenter. Der lærte han at leve med sin angst.

”Du sidder lige så stille. Hjertet banker voldsomt. Du sveder. Du har lyst til at flytte dig, til at bevæge dig, til at komme væk”.

44-årige Michael Pedersen begyndte at få angstanfald i 1994, og han husker tydeligt det første anfald. Han sad hos sin frisør, da han fik det dårligt:

”Jeg blev utilpas, jeg fik prikker for øjnene, jeg blev svimmel, og jeg kunne ikke høre hvad frisøren sagde. Jeg var bange, og skulle bare væk, så jeg sagde til frisøren, at jeg var blevet utilpas, og var nødt til at gå hjem”.

Michael aner ikke hvordan han kom hjem, men han droppede frisørbesøgene i mange år.

”Jeg forbandt min frisør – og andre frisører – med en stærkt ubehagelig oplevelse og med angst, så jeg skulle ikke nyde noget af at sætte mig i stolen”.

Men Michael fik også angstanfald i andre situationer, som regel når han var sammen med andre mennesker. For eksempel blev det et problem for ham at følges med kolleger på arbejde:

”Vi var 4 der kørte sammen på arbejde, men jeg fik det svært med at sidde i bilen sammen med de andre. Jeg forlod en gang bilen fordi jeg fik et angstanfald på vej på arbejde. Jeg skulle bare ud og væk, så jeg bad chaufføren om at stoppe, sagde jeg var blevet sløj, og så tog jeg hjem”.

Angsten kom også når Michael sad og drak kaffe sammen med vennerne, når han sad i en bus eller var i andre situationer, hvor der var andre mennesker. Konsekvensen var blandt andet, at han stille og roligt droppede vennerne, fordi han blev angst, når han var sammen med dem. Samtidig havde han svært ved at koncentrere sig, og blev meget nemt forvirret og konfus.

Hvad er det?

Michael begyndte at lede efter en forklaring på angstanfaldene, både hos lægen og en psykolog.

”Psykologen snakkede om, at det måske var noget fra min barndom der udløste anfaldene, men det forsvandt de jo ikke af. Jeg forsøgte lykkepiller, jeg prøvede med alternativ medicin (Perikum), og jeg tog på højskole og lærte om Freud og Jung.”

”Men der skete først noget, da min nye læge spurgte, om han i min journal måtte skrive ”Panikangst og social fobi” som diagnose. Ja selvfølgelig måtte han det, men hvad skulle jeg stille op?”

I første omgang var Michael lettet over, at han ikke var sindssyg. Dernæst gik han til sin sagsbehandler for at få hjælp til ”et-eller-andet”, som han siger.

Kursist på Jysk Psykologcenter

Michael fandt selv frem til Jysk Psykologcenter, og med hjælp fra lægen fik han bevilget et kursus på centeret.

”Det var fantastisk. Der mødte jeg nogle psykologer, som kunne tage sig af mig og mine angstanfald, og pludselig var det let at snakke om. Psykologerne kunne forklare mig hvad der sker i kroppen under et anfald, og de lærte mig at styre angsten”.

Selv om det er 6 år siden Michael gik på kursus på Jysk Psykologcenter, bliver han stadig rørt, når han snakker om den tid:

”Der er mange følelser i det, for jeg fik et nyt liv på centeret. Jeg forstod hvad der sker i kroppen under et angstanfald, og at jeg ikke har en chance når det sker, for stresshormonerne fiser rundt i blodet. Men jeg lærte at rumme angsten, og vente på at anfaldet går over.”

Michael mener også, at mødet med andre angste mennesker var meget vigtigt for hans forståelse af angst.

”Jeg havde svært ved at forstå den angst, som nogle af de andre oplevede. Men det hjalp mig til at indse, at min egen angst var en illusion, den var kun inde i mig selv, men fandtes ikke i virkeligheden”.

I dag

Michael har nu styr på sin angst og sine panikanfald. Forstået på den måde, at angsten stadig er der, men nu er han ikke længere bange for den, han ved hvad der foregår, og han kan handle konstruktivt, når der kommer et anfald.

Og fordi han har et mål om at komme i voksenlære som datatekniker, samler han kurser og merit sammen til at komme i lære.

I den anledning har han lige været på kursus en hel uge i Sønderborg, og Michael var stærkt i tvivl om flere ting, inden han tog af sted:

”Hvad nu når jeg er alene? Kan jeg klare turen på motorvejen  uden at blive angst?  Kan jeg klare at sidde og spise sammen med de andre? Hvad med præsentationsrunden? Og kommer jeg overhovedet i kontakt med nogle af de andre kursister?”

”Men det gik godt. Jeg skrev alle usikkerhedsemnerne ned inden jeg tog af sted, og det hele gik fint – uden angst”.

Fakta:
Michael gik på dagskurset på Fobiskolen. Et kursus der varer 13 uger. En del af kurset bestod af træning i mindfulness. I foråret 2010 var han kursist på et 8-ugers Mindfulness kursus på Jysk Psykologcenter.

Mød Stine

Styret af tankerne

Stine skal gå med bestemte smykker og slutte med højre fod – ellers sker der frygtelige ulykker

”Jeg kunne ikke gå på gaden om aftenen uden at jeg oplevede, at alle var efter mig. Og det var skidehårdt”, fortæller 27-årige Stine Amalie Pedersen.

Angsten på gaden blev udløst af et dårligt forløb med en graviditet uden for livmoderen, hvor Stine lå i en hospitalsseng omgivet af 8 læger og sygeplejersker, som kæmpede for hendes liv.

Men som hun fortæller sin historie, er angsten for at gå på gaden kun toppen af isbjerget. For Stine har siden hun var 10 år lidt af tvangstanker, tanker der påbød hende mange ritualer for ikke at udføre en tvangshandling så frygtelig, at hun ikke kan fortælle offentligt om den:

”Jeg skulle gennemføre ritualer et bestemt antal gange, altid enten 3 eller 11 gange. For eksempel skulle jeg altid over et dørtrin 3 gange, og når jeg tændte lys, skulle jeg tænde og slukke 11 gange.”
”Jeg havde også noget med, at jeg ikke måtte bruge min venstre hånd. Den var ”forkert”. Derfor måtte jeg kun holde ved et glas med højre hånd.”

Det med højre/venstre har Stine bevaret, dog kun med fødderne:
”Når jeg går op ad en trappe, skal jeg altid slutte med højre fod. Det er stadig meget, meget, meget grænseoverskridende for mig at slutte med venstre”.

Noget andet, hun ikke er kommet over, er det at gå med bestemte smykker. Hvis ikke hun de smykker på, sker der noget meget frygteligt, noget udefinerbart frygteligt.
”Jeg har haft det sådan siden jeg var omkring 10 år gammel, og tvangstankerne var meget voldsomme for mig dengang. Jeg kunne jo ikke tale med nogen om det”, fortæller Stine.

Det kunne hun først, da hun kom på kursus på Jysk Psykologcenter.
Indtil da havde hun bl.a. forsøgt at kommunikere med sin daværende læge – ”en kæmpestor idiot” – som mente, at Stine simpelt hen måtte tage sig sammen. ”Teenagere er jo pr. definition nogle dovne hunde”, siger Stine med slet skjult ironi i stemmen.
Men da hun flyttede til Århus, og fik en ny læge, skete der noget. Hun fik en bevilling til at begynde på Jysk Psykologcenter.

Trygt og hårdt

”Det var meget, meget trygt at være kursist der. Men det var også sindssygt hårdt. Vi var seks deltagere på holdet, og fra vi mødtes om morgenen, sad vi og fortalte vores historier til hinanden. Så det var barskt – vi havde alle nogle sår og skrammer vi skulle have repareret – men Jysk Psykologcenter var også et fristed for mig.”
”Jeg kunne møde tudbrølende om morgenen, men det var fuldstændig accepteret, for alle havde det jo dårligt. På en eller anden måde.”
”Og vores lærer talte til os som mennesker. Det var nyt for mig – og rigtig dejligt”.

Pingviner og elefanter

Stine lærte nogle metoder til at slippe af med tvangstankerne. I hvert fald nogle af dem.

”Tanker er jo noget, der er kommet ind i ens hoved. Men når de er kommet ind, kan de også komme ud igen. Jeg lærte at forestille mig mine tanker som en pingvin. I begyndelsen var det en dum, træls og måske uhyggelig pingvin, men så gav jeg den hat og tørklæde på, og gjorde den venligere”.
”Når jeg så havde visualiseret pingvinen, og den stod der, så kunne jeg også få den til at gå – at forsvinde. Og dermed var tanken også væk.”

”Vi snakkede også om blå elefanter. De eksister jo ikke. Men man kan godt tænke på blå elefanter. Så lærte vi, at ligesom blå elefanter ikke eksisterer, så eksisterer tankerne heller ikke. Ikke rigtigt.”

Har stadig nedture

Stines verden kan stadig gå i stykker, når hun får en kraftig nedtur, eller en mindre depression. Men hun har lært at håndtere situationen:

”Jeg har lært at spørge om hjælp. Før i tiden fortalte mine tanker mig, at det fortjente jeg ikke”.
”Jeg tager fat i min psykolog eller min læge, og spørger, hvad de kan gøre for at hjælpe mig. Eksempler: For nylig satte min læge min dosis af medicin op, jeg startede min lysterapi tidligere end beregnet, og jeg går til samtaler hos min psykolog på Fobiskolen”.

”På den måde kan jeg komme op om morgenen og passe min skole og min hverdag.”

”Det vigtigste jeg har lært, er faktisk at være min egen bedste ven. Jeg sørger for at gøre små ting som at gå en tur, låne en bog på biblioteket, tegne eller købe en dåse Cola til mig selv.”

Kunstner

Stine går for tiden på kursus på Byhøjskolen i Århus. Hun maler og laver skulpturer, og udstiller kunstværkerne.

”Jeg er stadig inde i Systemet, men jeg får lov til at gå og sysle med min kreativitet. Det er jeg rigtig godt tilfreds med.”
”Jeg regner med at søge ind på pædagog-uddannelsen næste år, og på sigt vil jeg gerne holde foredrag for forældre, som har det svært med deres teenage-børn. Jeg tror, jeg kan lære forældrene rigtig meget!”

Fakta: Stine gik på dagskursus på Jysk Psykologcenter i foråret 2009. Mens hun var på centeret fik hun af en psykiater ordineret antidepressiv medicin, og det har hun det godt med.

Mød Tine

Fantastisk ikke at være den eneste

Efter mindst 12 år med angst fik Tine en aha-oplevelse, da hun mødte andre kursister, som også led af angst

I 1995 gik den nu 41-årige Tine Toftgård Sørensen til læge, fordi hun havde fået et angstanfald mens hun kørte i bil. Hun rystede, fik åndedrætsbesvær, hun blev bange for at dø, og var bange for at besvime. ”Og hvis jeg besvimer kører jeg tværs hen over vejen, kører galt og dør”.

Sådan kørte tankerne rundt i hovedet på Tine under angstanfaldet, og hun gik til læge. Lægen sendte Tine til gruppeterapi.

”Men der blev ikke rigtig boret i noget, så det var begrænset, hvad jeg fik ud af det”, siger Tine.

Tine arbejdede i delikatesseafdelingen i et supermarked i Randers, og hun oplevede angsten, når hun kørte til og fra arbejde.

”Jeg blev bange, når jeg skulle hjem, og det var især i ét bestemt lyskryds, at jeg fik angstanfald. Men jeg havde det også dårligt om morgenen på vej på arbejde, og symptomerne dukkede også op mens jeg stod i delikatessen.”

Tine blev sygemeldt i længere tid, og på et kursus hørte hun et oplæg fra en socialrådgiver fra Jysk Psykologcenter. Tine genkendte meget af det socialrådgiveren fortalte om, så hun kontaktede Jysk Psykologcenter, og kom på kursus i 2007.

”Det var jo fantastisk ikke længere at være den eneste, der havde angst! Det var meget stort for mig at snakke med de andre kursister, og høre om deres liv med angst. Og på kurset lærte jeg en masse om mig selv.”

Klarer sig uden ”barnepige”

Kurset på Jysk Psykologcenter lærte blandt andet Tine at klare sig selv.

”For et par år siden tog jeg min lille datter med i cirkus, uden at have en ”barnepige” med. Jeg har ellers altid haft min mor eller en veninde med til arrangementer, så det var ufattelig dejligt at sidde der i cirkus sammen med mit barn, uden at skulle have en bagstopper med”.

Og så har hun lært at passe på sig selv, for eksempel ved at sige fra, hvis hun føler sig presset.

”For et par måneder siden fik jeg et angstanfald. Jeg kunne mærke at det handlede om en bestemt beboer på mit arbejde, som stressede mig. Derfor gik jeg til min leder og fik aftalt, at jeg skal have mindre med den beboer at gøre.”

”Det viser, at jeg har lært at sige fra. Før i tiden var jeg alt for god af mig, og lod andre styre rundt i manegen med mig.”

Tine er ikke længere i delikatessen. Hun er i gang med en uddannelse som sosu-hjælper, og hun er glad.

”Det føles som om jeg har fået mit liv igen. Nu kan jeg gå lange ture i Paderup Mose. Det turde jeg ikke før i tiden, for ”hvad nu hvis jeg falder om, hvornår kommer der så nogen forbi og finder mig?”. Mit hoved var fyldt med den slags tanker før i tiden. Men det er slut.”